11 medaljer i teknik til Vejle Taekwondo Klub

 176Teknikholdet _Vejle Taekwondo Klub _foto Copyright Martin Hemdrup

For nyligt var 8 teknikudøvere fra Vejle Taekwondo Klub til Talent Teknik Cup i Munkebo. De 8 udøvere deltog i ialt 11 discipliner – og kom hjem med 11 medaljer.

 

De første på gulvet var Annesofie Fredberg og Marvin Hemdrup samt Trine Banzon og Clara Sofie Lund i mix pair. Her satte Trine og Clara Sofie sig på guldet lige foran Annesofie og Marvin, som tog sølvet hjem.

 

Den første deltager i individuel var Annesofie, som på trods af, at hun var den lavest graduerede i sin gruppe, satte alle til vægs – og tog guldet hjem.

Efter Annesofie’s præsentation i den individuelle klasse samt i mix pair sammen med Marvin blev de begge udtaget af den nye kadet udviklings træner til at komme til udviklingstræninger og -samlinger sammen med den danske udviklingstrup.

 

Niels Thing var i sin gruppe den dygtigste til stævnet. Dette viste han ved, at han tog guldet for næsen af alle sine konkurrenter.

 

Camille La Cour leverede en flot præsentation til stævnet og kunne hænge en bronze medalje om halsen.

 

Clara Sofie og Casper V. Pedersen var i et særtilfælde i gruppe sammen til dette stævne. De leverede begge fantastiske præsentationer, hvor Clara Sofie tog guldet og Caspersølvet. De lå begge langt over de resterende konkurrenter i deres gruppe.

 

Marvin var rykket op i en ny gruppe, som var besat af 6 udøvere fra udviklingstruppen. Her vidste han, hvad Vejle kan - og slog konkurrenterne om kuld, da han satte sig flot på sølvet.

 

Maria Bendsen var rykket op i en sværere gruppe, som senior i sortbælte klassen. Her leverede hun nogle flotte præsentationer, og kunne hermed tage en bronze medalje med hjem.

 

Trine, som denne gang havde større konkurrence fra andre udviklingstrups udøvere, kunne stadig sætte de andre til vægs. Hun leverede to skarpe præsentationer - og tog guldet om halsen.

 

De sidste på dagen var Trine og Camille i Hanbon Kireugi, hvor de vidste et show, som sikrede dem en flot sølv medalje.

 

Caroline La Cour havde ved dette stævne sin debut som coach, hvilket var stærkt medvirkende til, at både Marvin og Casper leverede deres suveræne præstationer.

 

Det vigtigste ved dette stævne var dog ikke de mange medaljer men i stedet den store udvikling, som alle udøvere har vist siden sidste stævne

 

 

Billedet: fra venstre: Casper, Clara Sofie, Trine, Niels, Maria, Marvin, Annesofie, Camille, Camilla B. Nielsen (holdinstruktør), Christina B. Nielsen (holdleder) og Caroline La Cour. Copyright Martin Hemdrup