Lørdag, den 18/10-2014 var ikke mindre end 9 udøvere fra Vejle Taekwondo Klub til Begynder/Øvet Plus Cup i Rødovre, hvor landsholdet også kunne deltage.

 

Det blev til i alt 7 x guld, 6 x sølv og 1 x bronze.

Begynder -oevet 18-10-14

 

Individuel:

Annesofie Fredberg og Camille La Cour var i samme gruppe og mod 6 andre udøvere. Her satte Annesofie alle til vægs og tog guldet, mens Camille fulgte sejt efter – og tog sig af sølvet.

 

Nicoline Vinding Munk’s eneste modstander kom fra Grækenland; og her viste Nicoline, at det ikke kun er danskere, hun kan slå. Hun vandt stort over grækeren og tog guldet hjem.

 

Trine Banzon havde også en modstander fra Grækenland; men hverken danskere eller grækere kunne tage guldet fra Trine. En flot sejr til hende.

 

Marvin Hemdrup og Niels Ting var begge i samme gruppe. Marvin viste to gode serier, slog udviklings udøveren og indtog guldet. Niels satte ligeledes de andre til vægs og indtog bronzen.

 

Caroline La Cour var oppe imod 7 andre udøvere. Her deltog to fra Grækenland, som Caroline slog overlegent. Hun vandt sølv.

 

Chenette Munk var også på i individuel, hvor hun denne gang havde en hårdere besat gruppe. Trods dette viste hun, at hun alligevel er i toppen og indtog sølvet.

 

Maria Bendsen Pedersen var på i junior dame, sort bælte, gik to gode runder og landede på en 7 plads, hvor landsholdet fra både Danmark og Island indtog top 5.

 

Mix par:

Marvin og Annesofie var oppe imod 4 andre hold. De gik to suveræne runder og satte sig sikkert på guldet.

 

Synkron:

Caroline gik sammen med to piger fra hhv. Esbjerg og Samsø. De leverede også to flotte runder - og vandt guld.

 

Og Maria gik sammen med to fra Esbjerg -  og indsatte sig på 2. pladsen og sølvet - tæt på landsholdet og suverænt foran 3. pladsen.

 

Chenette, Niels og Nicoline gik også synkron til dette stævne, hvilket også gav dem en sølvmedalje.

 

Hanbon Kireugi (et skridts kamp):

Her løb Nicoline og Chenette med guldet, mens Camille og Caroline pænt tog sig af sølvet.

 

Udover alle de flotte præmierne blev Vejle Taekwondo Klub - med hele 68 point - den mest vindende klub.

Og Camilla Bruun Nielsen blev udnævnt til årets træner.

 

Billedet:

Bagest fra venstre: Caroline, Trine, Maria og Camilla

Forrest fra venstre: Chenette, Marvin, Camille, Annesofie, Niels og Nicoline

 

Copyright Kirsten Kjær