Bronze til Omar Dawoud i Hamborg

Omar Dawoud _Vejle Taekwondo Klub _Copyright _Belal Dawoud 

Omar Dawoud deltog i weekenden, den 22-24. april i German Open i Hamborg og vendte hjem med en bronzemedalje.

 

German Open er et af Europas største stævner; og dette år var der repræsentanter fra 47 lande.

 

Omar havde hele 21 kæmpere i sin vægtklasse, men motivationen var i top.

 

I sin første kamp vandt Omar 13-12 over Tjekkiet. I kvartfinalen vandt han 6-2 over Polen; og efter en lang dag mødte han i semifinalen Tyskland, hvor han tabte 13-7.

 

Det blev til en flot 3. plads og point på den internationale rangliste, så der var god grund til at være stolt.

 

VEB samarbejdet (elite samarbejdet mellem Vejle, Esbjerg og Brande) fungerede rigtig godt hele weekenden, og der var stor støtte til kæmperne fra alle fronter.

 

Storebror, Belal Dawoud, tidligere landsholdskæmper, som nu bruger sit talent på at træne andre talenter i Vejle Taekwondo Klubs elite center, var selv med som coach for Omar.

 

Næste stævne for Omar hedder Østrig Open og finder sted i juni.

 

 

 

Billedet: Omar Dawoud. Copyright Belal Dawoud.