Copenhagen Open

Trine ,Marvin (forrest ),Magnus ,Caroline _Vejle Taekwondo Klub _foto Copyright _Kirsten Kjær

 

Lørdag, d. 6/9 deltog fire af Vejle Taekwondo Klub’s teknik udøvere i det internationale teknikstævne Copenhagen Open Poomse, som også er et europæisk A-klasse ranglistestævne.

 

Stævnet, som var arrangeret af bl.a. Dansk Taekwondo Forbund, fandt sted i Rødovre stadionhal. 

 

Den første deltager fra Vejle var Trine Banzon, som stillede op i mix par sammen med en udøver fra Kolding.

De satte sig flot på første pladsen trods hård konkurrence fra andre par fra udviklingsholdet.

 

Trine tog derudover en guldmedalje med hjem i sin individuelle klasse, hvor hun var helt suveræn.

2 x guld til Trine!

 

Marvin Hemdrup stillede op i individuel.

Han indtog en flot anden plads, hvor han satte både danskere og svenskere til vægs.

Det var Marvin’s første medalje placering i denne gruppe, og hans lange, intensive trænings indsats hen over det seneste halve år gav virkelig pote. Super indsats. 

Sølv til Marvin!

 

Magnus Møller var i en hårdt besat drenge gruppe, hvor ikke mindre end 17 drenge under 14 kæmpede om medaljerne.

Han leverede en rigtig god indsats trods nervøsitet, men landede desværre uden for medalje rækken. 

 

Til sidst var Caroline La Cour på banen.

Hun stillede op i en ny gruppe, hvor fire landsholdsdeltagere dominerede toppen.

Caroline fik en 6. plads – en kæmpe indsats i en særdeles hård gruppe. 

 

Teknik holdet er allerede i skarp træning til det næste stævne, hvor klubben stiller med det hidtil største antal deltagere, i flere discipliner.

 

 

 

Billedet: Trine Banzon, Marvin Hemdrup (forrest), Magnus Møller og Caroline La Cour.

Foto: Copyright Kirsten Kjær