8 nye Danske Mestre til Vejle Taekwondo Klub ved monster stort DM

 197og 198Vejle Taekwondo Klub _DM2015 Copy +0-0-12-8-4

 

Den 31. oktober dannede Arena Fyn rammen om de Danske Mesterskaber i Taekwondo i både kamp og teknik.

 

Og det var top Taekwondo, der blev vist på alle baner.

 

Årets DM havde rekord stor deltagelse.

 

Over 400 aktive deltagere, fordelt nogenlunde ligeligt mellem kamp og teknik, dystede om godt 100 DM titler.

 

Vejle Taekwondo Klub løb af med 8 af disse titler samt 5 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer.

 

Kamp:

 

Mads Lind Sørensen blev Dansk Mester – for andet år i træk.

Katrine Lønbæk blev Dansk Mester – for anden gang.

Sara Nabizada vandt sølv.

Omar Dawoud vandt bronze.

 

Teknik:

 

Annesofie Fredberg blev Dansk Mester i Individuel. Sidste år blev hun Dansk Mester i Pair.

Anette Olsson blev Dansk Mester i Individuel – for 3. gang i træk.

Casper V. Pedersen blev Dansk Mester i Individuel og vandt sølv i Team.

Camille La Cour blev Dansk Mester i Pair, vandt sølv i Team og bronze i Individuel.

Marvin Hemdrup blev Dansk Mester i Pair for andet år i træk - og vandt sølv i Team.

Caroline La Cour, som stillede op sammen med to landsholdsveninder, blev Dansk Mester i Team - for anden gang - og vandt sølv i Pair. Caroline kan dermed kalde sig dansk, nordisk og europæisk mester indenfor samme år.

 

Udover medaljevinderne leverede Nicoline V. Munk, Chenette Munk, Maria Bendsen, Niels Thing, Julie Frederiksen og Dannie Frederiksen flotte præstationer i Individuel og endte lige udenfor medaljerækken.

 

 

Billedet: Øverst fra venstre: Anette Olsson, Sara Nabizada, Mads Lind Sørensen og Omar Dawoud samt Katrine Lønbæk

Billedet: Nederst fra venstre: Camille La Cour, Marvin Hemdrup og Casper V. Pedersen, Annesofie Fredberg, Marvin Hemdrup og Camille La Cour samt Caroline La Cour.