Elite samarbejde er kodeordet for den kommende sæson i Vejle Taekwondo Klub

En større indsats er iværksat for at forbedre konkurrenceevnen hos VTK’s elite elever.

11223619_1487363768250947_4772310580613440357_o

På kampdelen har Vejle tidligere på året initieret et samarbejde mellem Vejle, Esbjerg og Brande: VEB, hvilket har til formål at optimere kæmpernes muligheder for at udvikle sig kampmæssigt, idet chancen for at finde den rigtige sparringspartner er øget.

Samarbejdet i VEB handler også om at styrke og udveksle ideer til kamp samtidig med, at der skabes bånd på tværs af klubberne for at fremme kæmpernes sociale færdigheder.

Der afholdes løbende træninger mellem de tre klubber; og samarbejdet fungerer ligeledes mht. coaching ved stævnedeltagelse.

Vejle har sædvanlige kamptræninger på kalenderen hver søndag, tirsdag og fredag.

På teknikdelen er der for nyligt via Dansk Taekwondo Forbund etableret et samarbejde mellem 4 klubber: Vejle, Skive, Ålborg og Fredericia: Elite UC Jylland.

Eleverne i Elite UC Jylland bliver trænet af Danmarks teknik landsholdstræner, Kim Nedergaard, og målet er at udvikle både eksisterende og nye talenter.

Hver uge har hver enkelt klub en træning for de elever, der er udtaget til det; så udover de normale tekniktræninger hver onsdag får Vejle’s elite elever nu også træning hver tirsdag i Vejle og har de andre dage i ugen desuden mulighed for at deltage i de andre byer.

Første træning i Vejle bliver tirsdag, den 15/9 18.30-20.30.

Der er officiel åbning i Skive lørdag, den 3/10, hvor pressen også bliver inviteret.

 

 

Billedet: Copyright Kirsten Kjær