Guld og sølv til nye Vejle kæmpere

Sara Nabizada _og _ Anne -Sofie Voersaa _Vejle Taekwondo Klub _foto Copyright Phi Nguyen

Vejle Taekwondo Klub blev repræsenteret af 7 kæmpere til Begynder/Øvet Cup Kamp i Fredericia d. 31. januar, hvor knapt 200 udøvere deltog.

 

For de 5 af kæmperne var det deres allerførste officielle stævne. Kun Omar Dawoud og Anne-Sofie Voersaa havde kamperfaring med sig.

 

Brødrene Lasse og Luca Lee Jensen var blandt de første på gulvet og leverede begge rigtigt flotte kampe.

Lasse var oppe imod en meget rutineret modstander, men kæmpede bravt til sidste sekund. Han fik en 5. plads.

Luca viste ligeledes stor fightervilje hele vejen, men måtte desværre se sig slået i 1. kamp.

 

Zacharias Bertelsen vandt sin første kamp overlegent med hele 8 points over modstanderen. Anden kamp viste sig at blive rigtig hård; og trods mange flotte tekniker og taktisk overblik blev Zacharias slået og endte på en 5. plads.

 

Lucas Gerhauge var i en gruppe, hvor han var den absolut mindste; men til trods for, at han modtog et ikke gyldigt hovedspark, tabte Lucas ikke modet men holdt fokus hele vejen. Indsatsen blev belønnet med en velfortjent bronzemedalje.

 

En af de jævnbyrdige finalekampe, hvor der var spænding til sidste sekund, blev leveret af Omar Dawoud; men et stærkt overblik og højt teknisk niveau gav ham guldet med hjem.

 

Sara Nabizada bidrog også til spændingen, da hendes første kamp endte 0-0, og hun måtte ud i Sudden Death. Men Sara havde styr på nerverne og vandt! Semifinalen var også en meget jævnbyrdig kamp, hvor Sara vandt med 1 point og dermed gik videre til finalen, som hun vandt overbevisende. Guld til Sara.

 

Sidst på dagen blev det Anne-Sofie Voersaa’s tur; og en flot sejr i semifinalen udløste en finalekamp. Anne-Sofie blev skadet i begyndelsen af finalekampen men valgte at fortsætte kampen. Skaden havde desværre indflydelse på en ellers flot præstation, men indsatsen gav Anne-Sofie sølvet. Efter en vurdering af stævnelægen, gik turen videre til skadestuen. Heldigvis var det ikke mere alvorligt end, at Anne-Sofie snart er kampklar igen.

 

På billedet ses 2 af kæmperne; Sara Nabizada og Anne-Sofie Voersaa. Foto copyright Phi Nguyen.