Lørdag, den 28/2-15 var der Teknik Plus Cup / Kamp Plus Cup i EFI hallerne i Esbjerg; et stort stævne med deltagere fra både Danmark og Sverige.

Kamp _Vejle Taekwondo Klub _foto Copyright Phi Nguyen


For de fleste på begynder kamp holdet var det et udfordrende stævne.

 

Thanekshan Thananthiran var sekundant for alle kæmperne og rapporterer fra stævnet:

Luca Lee Jensen havde i alt 5 kampe, hvor han vandt de fire. Han kæmpede utrolig flot; og i finalen blev han ramt i ansigtet af sin modstander, så han var ved at gå i gulvet. Men efter en kort pause kæmpede han videre. Luca tabte desværre den sidst kamp 17-13. Men det var virkelig en velfortjent sølv medalje, han kunne hænge om halsen.

Daniel Clafton kæmpede også bravt og vandt semifinalen med stor overlegenhed. Han tabte desværre i finalen imod en modstander, der flere gange satte en dwit chagi (bagud spark) ind på hans vest. Også en velfortjent sølv medalje til Daniel.

 

Følgende kæmpere vandt bronze:


Andreas Zacharias Bertelsen kæmpede en flot kamp men blev desværre diskvalificeret, da han uhensigtsmæssigt ramte modstanderen i hovedet.

Omar Dawoud var den eneste, der kæmpede med Daedo vest. Omar har en hel del kamperfaring og kæmpede flot men tabte desværre semifinalen til en mere erfaren kæmper, der flere gange scorede point ved hovedspark.

Lasse Lee Jensen kæmpede sig godt ind i semifinalen, som han desværre tabte. Han blev presset for meget af sin modstander. Men viljen var der.

Anne-Sofie Voersaa gjorde det også rigtig godt fra start – men tabte desværre semifinalen til en mere erfaren kæmper.
Lucas Gerhauge blev sparket på hånden, som gjorde, at han ikke kunne kæmpe sig forbi bronzemedaljen.

Sara Nabizada og Marcus Clafton havde hver 4 kampe og kæmpede begge rigtig flot.

Sara tabte desværre sin anden kamp med 13-12.
Og Marcus ramte sin modstander i hovedet i sin første kamp, hvorved han blev diskvalificeret.

 

Billedet fra venstre: Lasse Lee Jensen, Andreas Zacharias Bertelsen, Luca Lee Jensen, Sara Nabizada og Anne-Sofie Voersaa.

Copyright Phi Nguyen