Vejle Taekwondo Klub har fået endnu en sort-bælte – 14 årige Sille Bjerremand Hansen.

Billede _Sille = Billede Til Vaeggen

 

Efter mange års træning, hvor der indgår over 100 forskellige stande, hånd- og benteknikker samt diverse flyvespark, kamp på flere niveauer, styrke-, smidigheds-, udholdenhedstræning og meget mere foruden 10 kup gradueringer, er det et stort øjeblik at kunne binde det 11. bælte om livet: Det sorte = Den 1. Dan grad! For unge under 15 år et det sorte bælte rødt og sort og hedder Poom grad. Men bæltet symboliserer det samme og skiftes automatisk ud med det helt sorte den dag, Poom bæreren fylder 15.

 

Sille Bjerremand Hansen har netop gennemgået den hårde prøve til 1. Poom. Graduereringen består af både en skriftlig og fysisk prøve, og Sille fik meget ros af de graduerings berettigede fra Dansk Taekwondo Forbund for sin indsats, både ved Dan-fortræningen, som foregår over 2 dage, og til selv prøven.

 

Gradueringen fandt sted i Grindsted den 15/11 2014, og Sille fortæller selv, at hun var vildt nervøs mange uger før selve dagen - men på samme tid vildt spændt. Sille var den eneste fra Vejle Taekwondo klub til graduering den dag men kom godt ud af det med de andre elever fra Grindsted.

 

”Jeg kan ikke beskrive den glæde, jeg følte, da jeg fik at vide, at jeg havde bestået. Jeg følte mig uovervindelig på en eller anden måde. Jeg husker, at da gradueringen var slut, og vi skulle gå ud af salen, så dommerne kunne diskutere deres bedømmelse af os, var min dragt fyldt med blod, da vi lige havde haft kamp. Så spurgte min træner "Sille, er det dit blod?" og jeg svarede "Nej, det tror jeg ikke" og han svarede "Godt Sille" Jeg kunne ikke lade vær´ med at være lidt stolt, da jeg ikke havde fået en skramme. Det er ret underligt at tænke på, at det mål, man har kæmper for i så mange år, et opnået. Det har jo været mit mål siden, jeg startede til sporten, og jeg kan ikke lade vær´ med at være lidt stolt af mig selv. Det fedeste ved det hele var helt klart at få det nye bælte omkring livet.”

 

 

Foto: Copyright Kirsten Kjær