Vejle Taekwondo Klub udvider nu med træning i Højen

 

Initiativtageren er instruktør, Mikkel Andersen, som har været aktivt med i Vejle Taekwondo Klub siden 1991, og som i dag er bærer af 3. Dan (det 3. sorte bælte).

 

Mikkel, der med sin familie selv bor i Højen, er far til Marius, Anton og Oskar, som nu skal trænes i Taekwondo af deres far. Dog skal de to yngste vente et par år inden, de kan begynde.

 

Udvidelsen er sat i værk ved et samarbejde mellem den lokale forening, HGU og Vejle Taekwondo Klub - og træningerne foregår i Multihuset på Jenlevej 5.

 

Tanken er at have et alternativ til og tilbud om en mere alsidig træning end gymnastik og fodbold i HGU.

 

Målgruppen er børn fra 1. til 3. klasse - og den første træning fandt sted onsdag, d. 6. april  , hvor hele 19 elever deltog.

 

I første omgang er der plads til 16 elever på holdet; men da interessen er så stor, bliver holdet snart udvidet, så flere børn kan komme i gang med at lære selvforsvar.

  

Mikkel, fotograferet foran det sydkoreanske flag.

IMG1_Mikkel _Vejle Taekwondo Klub _foto _copyright _Kirsten Kjær

 

Mikkel sammen med sin ældste søn, Marius, der allerede kan sparke højt efter bare én træning.

IMG2Mikkel Og Marius _Vejle Taekwondo Klub _foto _copyright _Kirsten Kjær

 

 

 

 

Billederne: Copyright Kirsten Kjær